Musikskolelederforeningen gennemfører i samarbejde med Center for Offentlig Kompetenceudvikling/Den kommunale Højskole en række kurser for musikskoleledere og souschefer. Nedenfor er opstillet de aktuelle kurser:
Musikskoler - budget og regnskab http://www.cok.dk/musikskoler-budget-og-regnskab COK - Den Kommunale Højskole. Få kendskab til reglerne og metoderne ved budgetlægning, økonomistyring og regnskabsaflæggelse for musikskoler. Få sat fokus på aktuelle temaer til belysning af udviklingen i musikskolens økonomi, sammenhæng mellem aktivitetsniveau, elevtal og lærerløn, lønsumsstyring samt nøgletal som et arbejdsredskab. Få lejlighed til at drøfte aktuelle problemstillinger med kolleger fra andre musikskoler.
Næste kursus løber af stabelen d. 14.-16. maj 2012, tilmeldingsfrist d. 13. april 2012. Se indbydelse og program samt oplysninger om tilmelding her.
Musikskoleledelse http://www.cok.dk/musikskoler-ledelse COK - Den Kommunale Højskole. På kurset får du mulighed for at dele erfaringer og viden med kolleger, at få et brush up på dit lederskab, at arbejde med de afledte konsekvenser af kommunesammenlægningerne (ledelse af store organisationer, ledelse gennem ledere, når flere skal lede sammen og ledelse af kultur - og værdi processer), at arbejde i dybden med ledelsestemaer, som du finder væsentlige (det kunne være konflikthåndtering, delegering, motivation, innovation osv), at få inspiration via indlæg om nye tendenser indenfor ledelse og organisation, bl. a. Teori U (Carl Otto Scharmers teori om en ny tilgang til ledelse, udvikling og innovation).
Yderligere information fås hos formand for Dansk Musikskoleleder Forening Simon Lindegaard, silin@ikast-brande.dk