For så vidt angår musikskolelærerne er musikskolelederen selvsagt primus motor i denne proces i kommunen. Selvom vurderingen som oftest foretages i tæt samarbejde med andre ledelsesrepræsentanter - i øvrigt meget ofte de selv samme medarbejdere, der også konkret skal forhandle musikskolelederens egen lønaftale - kan de fleste musikskoleledere vist til fulde bekræfte, at det er en meget ressourcekrævende arbejdsopgave.
Så kan det umiddelbart forekomme noget mere overskueligt at forhandle løn for musikskolelederne. Men denne gruppe står i modsætning til såvel musikskolelærerne som en række andre personalegrupper temmelig isoleret i systemet. Dels har musikskolelederne ikke tillidsrepræsentanter. Dels er der kun 1 musikskoleleder/souschef i hver kommune, mens der eksempelvis altid er mere end 1 skoleinspektør/viceskoleinspektør, hvilket åbner mulighed for internt samarbejde, fælles tiltag indenfor de enkelte personalegrupper m.v. Det er derfor helt afgørende, at musikskolelederne/souscheferne har en organisation, der kan varetage forhandlingen for dem. Og det er også det, der sker. Men det er også afgørende, at den enkelte musikskoleleder/souschef selv har sørget for at "gøde den lokale jord". Dette kan i praksis gøres gennem forberedende lønsamtale med den forhandlingsberettigede chef, afstemning af lønniveau i forhold til andre, relevante ledergrupper i kommunen, tilvejebringelse af et rimeligt økonomisk råderum m.v.
Stigning i årsløn Og hvordan er det så gået? Generelt kan det konstateres, at musikskolelederne/souscheferne har fået lønstigninger med lokal løn. Der er i mange tilfælde indgået lønaftaler, der enten nu eller inden for en periode på 2 - 3 år, udløser lønstigninger, der ud fra en realistisk vurdering ikke ville kunne opnås ved de centrale overenskomstforhandlinger under "gammel løn". Kun i ganske få tilfælde er det ikke lykkedes at komme igennem med lønstigninger.
Der indgås også aftaler om funktionsløntrin til musikskoleledere/souschefer. Dog kan det konstateres, at funktionerne skal være ret konkrete så som ledelse af en flerkommunal musikskole, en særlig organisationsstruktur, projektvaretagelse, koncertformidling osv. Men en del kommuner hælder til at definere ledelsesopgaverne mere bredt som eksempelvis "kompleksitet i stillingen" dvs. ledelsesansvar udmøntet i varige kvalifikationsløndele.
Samarbejde giver det bedste resultat Lønforhandling for musikskoleledere/souschefer gennemføres i praksis forskelligt. Når foreningen er den udfarende kraft, fremsættes et konkret og motiveret forslag til lønaftale overfor kommunen. Forslaget udarbejdes af foreningen i samråd med det enkelte medlem. Forslaget forholder sig således meget konkret til medlemmets virke i stillingen. En anden model er, at foreningen anmoder kommunen om et forslag til lønaftale. På baggrund af dette forslag, gennemføres forhandlingen efter samråd med medlemmet. Herudover praktiseres en model, hvor kommunen uopfordret sender os et forslag til lønaftale; - typisk ved nyansættelser. Her vil den efterfølgende forhandlingsprocedure imidlertid være som anført ovenfor.
